BAG OM

DRØMMESTEDER

Jeg hedder Carina og det er mig der står bag DRØMMESTEDER

Jeg er 33 år og bor til dagligt i det røde træhus i Østjylland sammen med Thomas, og vores to små krudtuger Carl og Walter.

Fortællinger, videoer og billeder kan vække rejselysten i os alle. Min mission er at skabe fokus på NÆRTURISMEN. At hjælpe mine følgere/læsere til at opdage, hvor meget vores lille land har at tilbyde indenfor naturnære overnatninger og oplevelser. At de store og smukke oplevelser ofte er tættere på end man lige tror.

Et gammelt Danmarkskort flyttede ind

Det hele startede på Instagram i efteråret 2021. MANGE anvender mediet til at søge inspiration, men da jeg ikke kunne finde en profil, der samlede de naturnære overnatningssteder ét sted, gav det mening for mig selv at starte rejsen.

Drømmesteder er derfor både en rejse og et univers, der hele tiden er i bevægelse – altid uden filter, da jeg ønsker at skabe en personlig, stemningsfuld og autentisk formidling.