BAG OM

DRØMMESTEDER

bag om drømmesteder carina profilbillede

Jeg hedder Carina, og det er mig der står bag DRØMMESTEDER

Jeg er 34 år og bor til daglig i det røde træhus i Østjylland sammen med min mand Thomas, og vores to små krudtugler, Carl og Walter.

Fortællinger, videoer og billeder har en evne til at vække rejselysten i os alle. Min mission på Drømmesteder er at sætte fokus på NÆRTURISMEN og inspirere mine følgere og læsere til at opdage, hvor skønt et rejseland Danmark er, når det kommer til naturære overnatningsmuligheder. Jeg ønsker at vise, at de store eventyr ofte er meget tættere på os, end vi måske tror.

bag om Drømmesteder danmarkskort

Et gammelt Danmarkskort flyttede ind

Det hele startede på Instagram i efteråret 2021. MANGE anvender mediet til at søge inspiration, men da jeg ikke kunne finde en profil, der samlede de naturnære overnatningssteder ét sted, gav det mening for mig selv at starte rejsen.

Drømmesteder er derfor både en rejse og et univers, der hele tiden er i bevægelse – altid uden filter, da jeg ønsker at skabe en personlig, stemningsfuld og autentisk formidling.