INSTAGRAM
– Hjælp til små turismevirksomheder

Instagram, der virker… Strategisk hjælp til små turismeaktører, uanset dit udgangspunkt

Om du er helt ny på Instagram eller blot har brug for friske øjne og konkrete, praksisnære tips, er jeg her for at hjælpe dig med at tage din Instagram-profil til næste niveau.

Instagram er i dag en vigtig ‘søgemaskine’ for alle aldersgrupper. Du skal derfor også vide at mange potentielle gæster tager et kig på din profil for at sikre sig, at der er sammenhæng mellem dine online platforme og den oplevelse, de kan forvente hos dig. Hos Drømmesteder hjælper jeg små, unikke turismeaktører – især overnatningssteder – med at bruge Instagram strategisk, så profilen fungerer som et autentisk og inspirerende visitkort for din virksomhed.

Hvor din hjemmeside er din direkte salgsplatform, er Instagram en mere indirekte salgsplatform. Her er der plads til at fremhæve din særlige atmosfære, stil og små historier, som inspirerer og engagerer dine følgere – eller dem, der blot kigger forbi! Målet med Instagram er kort sagt at skabe gennemsigtighed og autenticitet, der tiltrækker de rette gæster og vækker deres nysgerrighed for dit sted!

Er du bekymret for, at du ikke har tid til at dykke dybt ned i Instagram?
Tag kontakt alligevel! Jeg giver dig de vigtigste byggesten, så du uden unødigt tidsforbrug kan skabe synlighed og tiltrække de rigtige feriegæster.

Sådan kan et 1:1 Instagram forløb se ud
⌊eksempel fra et tidligere samarbejde⌋

Koppes Mølle B&B

Tilbage i 2022 henvendte Karen sig til mig midt i et omfattende byggeprojekt – hun og hendes mand, Vagn, var i gang med at skabe unikke og naturnære overnatningsmuligheder. Deres mål var at nå ud til en yngre målgruppe, og her stod det hurtigt klart, at Instagram skulle være et centralt værktøj i deres markedsføring, ikke mindst når det kom til at få flere direkte klik og bookinger via deres egen hjemmeside.

Men da Karen var ny på platformen, manglede hun både viden og tryghed i brugen af Instagram. For at hjælpe hende godt på vej lagde vi derfor en fleksibel plan med løbende 1:1 konsultationer, som hun bookede efter behov. I hver session arbejdede vi målrettet med hendes konkrete spørgsmål og byggede langsomt hendes forståelse og sikkerhed op.

Denne tilgang gjorde Karen i stand til at opnå de resultater, hun drømte om. I dag oplever hun ikke blot en vækst i de direkte bookinger fordi at mange gæster finder deres sted fra Instagram, men også en langt bedre kontakt til sin målgruppe, som passer perfekt til de naturnære oplevelser, hun og Vagn tilbyder.

Lad mig se Koppes Mølle B&B Instagram