LUKSUS SHELTERS I HIMMERLAND – ÅDALSHYTTERNE, KOPPES MØLLE B&B

Luksus shelters friluftsliv nordjylland
To stk luksus shelters 500-600 kr. for 2 pers. pr. nat Fælles toilet og udebruser (med varmt vand) Bålplads (inkl. brænde, gryder mm) Børn velkomne Hund velkommen Morgenmad (125 kr. pr. person) Bålpakke til aftensmad Åbent marts - december Book dit ophold her

Reklamesamarbejde med Koppes Mølle B&B

kærestid friluftsliv shelter

Luksus shelters – nær Limfjorden og de Himmerlandske Heder

Drømmer du om at komme ud og overnatte mere i det fri? Men samtidig søger ekstra komfort i form af seng, strøm, flotte toiletforhold og en varm udebruser? Da er du i mine øjne landet det helt rette sted. Velkommen til Ådalshytterne bestående af to luksus shelters hos Koppes Mølle B&B – beliggende i Vesthimmerland (små 40 minutters kørsel sydvest for Aalborg).

dobbeltseng og panoramavindue friluftsliv
luksus ophold himmerland shelters

Da vi smed os på dobbeltsengen og kiggede ud af det store vinduesparti føltes det som at kigge ud på et levende naturmaleri.

I et med naturen, hvor man hører fuglenes kvidren, vindens susen og mærker solens stråler varme gennem det store panoramavindue, mens man ligger i en dejlig seng og nyder udsigten over det bakkede landskab.

De 9 kvm luksus shelters er et mix af en klassisk shelter og en primitiv norsk fjeldhytte. Som at sove udenfor, men uden at blive stukket af myg, blive fugtig af dug eller kold af blæsten.

Den fleksible pakkeliste

Det eneste du skal pakke til denne tur er dit eget tøj, eventuelt mad og sengetøj, hvis du ikke vælger at tilkøbe det. I den kolde tid kan du vælge, at leje de varme vintersoveposer. Nemmere bliver det virkelig ikke for dig, der drømmer om at prøve en omgang luksus outdoor overnatning.

morgenmad
morgenmad i det fri

Morgenmaden bragt til døren og nydt i det grønne

Mit yndlingsmåltid på dagen er morgenmad. Karen sørger i den grad for at man bliver ægte mæt med alle de lækre sager hun havde disket op med. I kurven fandt vi alt fra nybagte boller, æg, pålægsfad, yoghurt mm. I hver af Ådalshytterne finder du et sammenklappeligt bord og to stole. Herfra er det bare at vælge, hvor du ønsker at sidde og nyde din mad. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi ikke kunne få nok af dette spot både morgen og aften – på toppen af bakken med udsigt til både dalen og hytterne. At Karen også har vedlagt et par madpakkeposer synes jeg er helt genialt. Her kunne vi smøre os en lille madpakke af morgenmadsresterne, som vi tog med os på dagens vandretur.

De Himmerlandske Heder – oplev den helt uforstyrret natur

Kun få kilometer fra Koppes Mølle B&B kan du bevæge dig ud på en kortere eller længere vandretur. Turen er ca. 20 km og ruten er afmærket og med gode muligheder for at at afkorte turen flere steder. Kort over ruterne finder du i en brochure i Ådalshytten. Ellers kan jeg anbefale, at anvende appen “All Trails” og følge Karen derinde. Karen er udover at være overnatningsvært uddannet friluftsvejleder og er godt igang med at beskrive de forskellige vandreruter du kan tage på både i de Himmerlandske Heder og i nærområdet.

En hede fyldt med lyng og spredte træer. Vi mødte ikke et øje på vores tur, og det gik op for mig, at Vesthimmerland måske er en af Danmarks skjulte skatte. “Lige nu går vi på datidens trafikmotorvej” fortæller Karen og peger rundt på de mange spor, der stadig kan ses i hedelandskabet. Et fascinerende og vildt naturområde vi her er landet i hørte vi os selv gentage flere gange. Lige nu er alt i brune nuancer, men man bør helt sikkert ikke snyde sig selv for at opleve det hele i sensommeren, hvor lyngen springer ud.

de himmerlanske heder vandretur
himmerland vandretur

2 kommentarer til “LUKSUS SHELTERS I HIMMERLAND – ÅDALSHYTTERNE, KOPPES MØLLE B&B

    • Carina siger:

      Kære Kasper,
      Drømmesteder er ‘blot’ en inspirations side til unikke overnatninger i Danmark. Så du skal lige ind på Koppes Mølle B&B hjemmeside (har lagt link direkte hertil øverst og nederst her på siden). Er sikker på at Karen fra Koppes Mølle B&B og I finder en løsning der passer til jeres familie. Har selv besøgt stedet mange gange efterhånden. Håber I får en fantastisk tur 🙂
      Bedste hilsner,
      Carina, Drømmesteder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *