Reklame for Visit Småland (september 2026)
Da vi tog på familieferie til Småland
Røde træhuse, endeløse skove, søer så langt øjet rækker og vejskilte med elge. Det sydlige Småland er virkelig indbegrebet af svensk naturidyl og er i den grad oplagt til familieferien.
På knap en uge samlede vi på oplevelser, som både børn og voksne syntes var helt særlige. Du kommer med os på tre unikke og naturnære overnatningssteder, opleve elge på tæt hold, opleve det rige dyreliv i Åsnen Nationalpark, hyggelige fikasteder og få adrenalin-kick i højderne.
Vi rejste i en rigtig slow-periode, nemlig september. Hvor sommerens varme så småt var på vej videre, og efterårsfarverne begyndte at dukke op. Vejret bød stadig på masser af sol, luften var lun og frisk, og mange steder havde stadig åbent – bare med langt færre mennesker omkring os. Det gav en helt særlig “ekstra ro” til turen.
Småland ligger kun omkring tre timers kørsel fra København og er derfor også en destination, der er forholdsvis nem at komme til for mange danske børnefamilier. Og blot en kærlig påmindelse om, at vi sagtens kunne have brugt meget længere tid ved hvert af de enkelte steder.
Guiden er bygget op i den rækkefølge, vi selv oplevede det hele, men gjort det let for sig at finde dine egne favoritter – vi håber, at du må blive inspireret til nye Småland familieeventyr.
Glimt fra unikke og naturnære overnatninger, der venter dig i Småland
Overnatning i en glashytte, med elge, vildsvin og andre vilde dyr lige udenfor.
Overnatning hos Kosta Safaripark
Glamping på vandet aka “Den flydende seng” – far & søn på eventyr.
Overnatning hos Prästgården Annerstad
Hyggeliste lille husbåd til 4 personer med udsigt til skov og den svenske vildmark.
Overnatning hos Lidboholms Gård

