Reklamesamarbejde med Engholtgaard
En lille familie på fire valgte i 2021 at flytte efter deres drømme. Engholt, nu Engholtgaard, gav dem muligheden for at skabe et sted med endnu mere ro, nærvær og selvomsorg – og ikke kun for dem selv. De ønskede at dele denne oase med andre, der har brug for det samme.
Dorthe, kropsterapeut og behandler i 15 år, mærkede også et ønske fra sine kunder om at kunne lande et sted, hvor det er naturligt at trække sig tilbage og finde plads til sig selv i en ofte travl hverdag. Hvad der derfor startede som kropsterapi med forplejning og overnatning i de to B&B-værelser, er i sommeren 2024 blevet udvidet til glamping med ekstra fokus på komfort og luksus midt i naturen. Velkommen til Engholtgaard.
Engholtgaard – en naturoase med 3 glampingtelte, 2 B&B-værelser på gården samt en sal og behandlerrum.
Engholtgaard – fra møddingplads til wellness glamping
Som en slags naturcafé. Her kommer værterne og serverer jeres forudbestilte mad, som kan nydes udenfor eller inde i teltet. Aftensmaden bestod af lækre signaturtapas, og midt i spisningen ser vi et rådyr komme gående ude i skovkanten. Sikke en omgang landidyl at være landet i.
I området finder du en stor fælles bålhytte, men der er også mulighed for bål hver hvert af de 3 glampingtelte.
Det store kastanjetræ i midten fungerer som en slags rundkørsel, da du her finder sporene ud til hvert af de tre glampingtelte.
Med udsigt over naturgrunden finder du denne smukke sauna med panoramavindue, et vildmarksbad og en udebruser.
Oplev komfort & hygge: indretningen af vores glampingtelt
Fra gangstien af græs træder du ind på en cirkelformet flisplads, hvor der er placeret et glampingtelt, et bord-bænkesæt og en bålplads. Bag glampingteltet finder du dit primitivt toilet. Inde i glampingteltet mødes du af en hyggelig og afslappende stemning. Her er rummeligt, og det første vi lægger mærke til, er den store, lækre kontinentalseng. Dernæst kassen med båludstyr, alt sammen i mærket Bonfire. Det er tydeligt at se, at der er truffet mange lækre og kvalitetsbevidste valg. Og så er der tilmed mulighed for strøm, hvilket ikke er forventeligt på en glampingtur.
Efter en aften med lækker mad, vildmarksbad og sauna var det blevet tid til at sige godnat.
Dundyner, nystrøget sengetøj og en stor kontinentalseng. Så enkelt, og så gennemført.
Vi vågnede til lyden af regndråber på teltdugen og nød derfor den morgenmad, som værterne havde serveret til os, inde i teltet.
Holistisk kropsterapi: Til dig, der ønsker ekstra selvforkælelse
Ønsker du at krydre hele oplevelsen med lidt ekstra, kan jeg på det varmeste anbefale at bestille en tid hos Dorthe. Hun har sådan en rolig, varm og omsorgsfuld tilgang, og hun mærkede hurtigt, hvad jeg havde behov for, så jeg er faktisk lidt ærgerlig over at bo så langt fra Nordjylland. For det her drømmer jeg allerede om at prøve igen. Læs mere om Dorthes behandlinger her.
Jeg havde ingen erfaring med holistisk kropsterapi, men måske en af de dejligste måder at blive grounded på.
To B&B værelser på Engholtgaard
Engholtgaard byder også på to flotte B&B værelser (Havet & Engen) i enden af hovedhuset. Herudover et hyggeligt lille tekøkken og badeværelse. Et populært ferievalg til mange forskellige gæster, da her både kommer cykel- og vandrefolk, samt par og veninder, der søger et miniophold med fokus på forplejning og nærende behandlinger. Også her har man udsigt til alt det stille og grønne.
Vi overnattede på det blå værelset, HAVET, som vi hurtigt mærkede havde en særlig vibe. Senere på opholdet fortalte Dorthe historien om en landmand, der havde booket det værelse, og som vågnede kl. 8 – helt rundt på gulvet. “Jeg står altid op kl. 5, jeg kan ikke huske at jeg nogensinde har sovet så længe” var hans ord, hvorefter han fik serveret morgenmad i tekøkkenet. Og vi må give landmanden ret i, at man sover godt, da vi selv først vågnede kl. 9. Noget man snart ikke kan huske hvornår man sidst har gjort pga. det småbørnsliv vi lever i i det daglige.
Læs mere om priser og faciliteter her.
Det blå værelse kaldet HAVET.
De fine gule tekøkken med kaffemaskine, elkedel, lille ovn og køleskab til opbevaring af småting.
Engholtgaards anbefalinger: Oplevelser i Nordjylland
Engholtgaard ligger i smørhullet mellem storbyen Aalborg samt den nordjyske vest- og østkyst. Hermed Dorthe & Torbens turforslag til nærområdet med maks. 40 minutters køretur.
- Hammer Bakker: Mange smukke vandestier (ruter på 3 – 6 km.). 15 min.
- Dronninglund Storskov: Vandreture på 3,5 – 6 km. 20 min.
- Østkysten: Hou strand og havneområde. 40 min.
- Vestkysten: Løkken, Blokhus, Lønstrup. Overvej også en tur forbi Rubjerg Knude Fyr. Ca. 30 min.
- Lindholm Høje: Vikingemuseum. 20 min.
- Alpacas of fredly: book gåture med alpacas. 10 min.
- Klokkerholm dyrepark. 15 min.
- Voergaard slot: Book en tur med madkurv (skal bestilles hos dem). 25 min.
- Ryå Is (Aabybro Mejeri). 20 min.
- Kano og kajak: tag på tur på Ryå (læs mere her)